Inspirationsoplæg og workshops

Vil du vide mere om hvordan demokratiske landsbyvirksomheder kan løse nogle af de større udfordringer i vores landsbyer og mindre stationsbyer?

Oplæg med landskaberne.net

Vi inviterer gerne landsbyiværksættere med til selv at dele deres erfaring vedr. etablering og drift af lokalsamfunds-ejede købmænd, kroer, hoteller, delebilsordning, byfornyelsesselskaber, kontor- og kulturfælleskaber, energifællesskaber.

 Inspirationsoplæg og workshop kan målrettes til både enkelte landsbybeboere, lokalråd og andre grupper fra landsbysamfund, og til relevante faglige medarbejdere i f.eks. kommuner og andre organisationer.

Med et inspirationsoplæg vil I få et indblik i hvordan demokratisk landsbyiværksætteri skaber nærindkøbsmuligheder, bedre mobilitet, byfornyelse, ”fælles landsbymidler” til at investere i andre lokale tiltag og energiløsninger, der (også) kommer lokalsamfundet til gavn.

I en workshop vil fokus være på at arbejde konkret henimod udvikling af landsbyvirksomheder.

Både oplæg og workshops bygger på landsbyiværksætteres fortællinger i hele Danmark og på viden om demokratisk erhverv og socialt entreprenørskab.

 

 

Oplæg med Landskaberne.net

Inspirationsoplæg

Hvad er en demokratisk landsbyvirksomhed?

Vi gennemgår to-tre eksempler på demokratiske landsbyvirksomheder med disse kendetegn:

  • Landsbyvirksomheden er etableret for og med lokalsamfundet.
  • Den ejes demokratisk ud fra ”ét medlem – én stemme.”
  • Et evt. økonomisk overskud kommer lokalområdet til gavn
  • beliggende i en landsby eller mindre stationsby (under 3000 beboere)

Hvordan er de etableret? Hvilken betydning har de for lokalsamfundet?

Rejsen fra landsby-frivillighed til landsby-iværksætteri.

Landsbyiværksætteri er en helt anden måde at skabe landsbyudvikling på. Så hvad skal der til?  Og hvordan opleves det?

Rådgivning

Hvordan kan initiativer til landsbyvirksomheder understøttes? Hvilke muligheder for rådgivning findes der?

Workshops

På den første del af workshoppen vil vi vise eksempler på landsbyvirksomheder i både Danmark og resten af verden, der bygger på både fællesskab, frivillighed, forretning og kollektivt ejerskab.

Og derefter facilitere dialog om hvilke muligheder og hvilke dilemmaer der er ved både at arbejde med fællesskab og virksomhedsdrift.

I anden del af workshoppen arbejder alle med en konkrete ide til etablering af landsbyvirksomhed i eget lokalområde – med fokus på hvordan kommer det lokalsamfundet til gavn, hvilke muligheder for rådgivning er der, og hvad er de tre første steps.

Eftermiddagen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem oplæg, plenumdiskussion og dialog med sidemanden.

Udbytte af workshops

I vil denne dag få:

  • Viden om, hvordan I kan komme i gang med jeres initiativ
  • Viden om, hvor I kan få støtte til jeres initiativ
  • Eksempler på demokratiske landsbyvirksomheder i landområder i ind- og udland.
  • Indblik i erfaringer som andre landsby-entreprenører har gjort sig
  • En forståelse af, hvordan fællesskab, frivillighed, forretning og kollektivt ejerskab hænger sammen
  • Indblik i hvilken forskel landsbyvirksomheder kan gøre i et mindre lokalsamfund.

Hvordan får jeg mere at vide

I kan altid ringe eller skrive til os. Ring til Elisabeth på 61 60 93 23 eller skriv på mail: ese@landskaberne.net

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev:

Vi udvikler vores landområder
i fællesskab